Om Bridgewalking

Før du skal på broen

Velkomstcentret

Velkomstcentret ligger på Galsklintvej 2 i Middelfart. Vi anbefaler, at du køber din billet online, så du er sikker på at få plads på den tur, du ønsker.

Ved Velkomstcentret er der skiftende udstillinger om broen og dens historie, og du kan leve dig ind i, hvordan brobisserne arbejdede i 30érne.

Bridgewalking er ikke egnet for dårligt gående, da turen er ca. 2,5 km lang, og der er en del trapper undervejs. 

Du bliver modtaget af en guide, som giver dig en grundig sikkerhedinstruktion og udleverer en heldragt, som du skal have på uden på dit eget tøj, når du går op på broen.

Vi anbefaler, at du har behageligt tøj på, som passer til årstiden. Derudover skal du have fastsiddende fodtøj – gerne med gummisål. 

 

Turen over broen

Opstigning til broen

Op til 60 meters højde over vandet – og 20 meter over jernbaneskinnerne og vejbanerne under dig. Du kan mærke de svage rystelser i broen, når toget kører over. Og du kan mærke vinden i dit hår og solen mod dit ansigt.

Turen henover broen

Oppe på broen kan du nyde den smukke udsigt over Lillebælt. På turen over broen fortæller guiden om Den Gamle Lillebæltsbro og udpeger de forskellige ting, du kan se fra broen. Det er en helt enestående oplevelse, som du kan leve højt på længe. Under turen gøres der holdt, hvor guiden fortæller lidt om broen og dens bygning, og det der kan ses ud over bæltet.

Efter din tur på broen

Retur til velkomstcentret

Efter din tur på broen kommer du tilbage til BUEN, hvor din tur begyndte. I Velkomstcentret kan du købe merchandise som et minde om den tur, du netop har været ude på. Heldragten får du lov til at tage med hjem. 

Kig forbi Velkomstcentret, før du tager hjem. Der er gratis adgang til en lille udstilling om brobyggeriet, og du kan købe merchandise, en kold vand eller en kop kaffe.

Er der taget billeder fra din tur kan du downloade dem gratis her.

Hvad syntes du om dit besøg?

Vi vil gerne blive klogere på den oplevelse, du har haft i forbindelse med Bridgewalking, og håber derfor, at du vil besvare et kort spørgeskema, efter du har været på Bridgewalking.

Undersøgelsen tager ca. 5 minutter at besvare. Dine svar er selvfølgelig anonyme og benyttes som en del af en overordnet vurdering af Bridgewalking Lillebælt som attraktion.

Hver måned trækker vi lod om to gavekort til Bridgewalking blandt dem, der har svaret på undersøgelsen. Vil du være med i lodtrækningen, skal du blot indtaste dit navn og din mail til sidst i spørgeskemaet.

Gå til spørgeskemaet her.